Velfærdsteknologi sparer kommuner for en halv mia. kr.

Loftlifte, vasketoiletter og spiserobotter. Det er nogle af de velfærdsteknologier, som har sparet landets kommuner for 521 mio. kr. fra 2014 til 2016. Det viser en måling af det fælles kommunale program for velfærdsteknologi, som KL står bag.

For de ansatte, som arbejder med ældre og handicappede borgere, har de moderne teknologier betydet, at flere borgere kan støttes med det samme antal hænder. Sådan kan flere plejeopgaver nå at blive løst.

Og det er godt, mener Henning Langberg, der er professor i folkesundhed ved Københavns Universitet og direktør i Copenhagen Healthtech Cluster, som hjælper kommuner med teknologiske løsninger på sundhedsområdet.

- Man ser nogle gange, at der males et skræmmebillede af, at velfærdsteknologi er en spareøvelse. Heldigvis oplever jeg, at kommunerne opfatter det som en mulighed for at håndtere flere borgere for den samme mængde penge, siger han.

Bedre arbejdsmiljø
Foruden de økonomiske gevinster oplever 63 pct. af de ansatte, som arbejder med ældre og handicappede borgere, at teknologierne giver et bedre arbejdsmiljø.

Med en loftlift kan én ansat nu støtte en borger i at komme i eller ud af sengen, mens der før skulle to ansatte til. Og det er ligeledes til glæde for borgeren, som får en større tryghed og kvalitet samt komfortabel og skånsom støtte, mener 54 pct. af de ansatte, som arbejder med teknologierne.

Borgeren skal være med
I Assens Kommune er en lang række af de nye velfærdsteknologier blevet taget i brug. Det er vigtigt at lave en vurdering for den enkelte borger, når en teknologi skal indføres, mener velfærdskonsulent Christina Bomholt Rasmussen.

- Der er brug for et bedre match mellem borgeren og teknologien. Er der modstand mod et projekt bare et enkelt sted, så kan det påvirke succesgraden af implementeringen, siger hun.

Det fælles kommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi blev formuleret og aftalt i økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og kommunerne.

Ritzau